Ny dansk grammatikapp

Underviserguide

Indhold:
#Risiko for fejl i øvelserne.
#🛠 Kernefunktioner og pædagogiske metoder
#💡 Pædagogiske højdepunkter
#For de teknologisk interessede brugere

En pædagogisk ressource til danskuddannelserne

Denne platform er udviklet med det formål at fungere som en digital assistent for undervisere og kursister. Appen integrerer moderne pædagogiske principper som stilladsering, differentiering og fokuseret feedback for at optimere tilegnelsen af dansk som andetsprog. Den bygger på mine erkendelser i mit speciale.

Risiko for fejl i øvelserne.

Som med al teknologi der involverer AI, er der risiko for fejl. Det samme gælder de øvelser jeg faciliterer i min app. Teknologien er meget avanceret. Der findes, så vidt jeg ved, ikke en lignende app der inddrager feedback på brugerens modersmål. Det tager tid for AI at svare på et kald og generere en opgave, der strengt følger mit prompt. Derfor har jeg også købt et månedligt abonnement hos Netlify, der tillader svartider på op til 26 sek, i forhold til gratistjenesten, som kun tillader svartider på 10 sek.

Det har altså for mig været en balance mellem at få genereret øvelser af høj kvalitet og acceptere, at der kan opstå fejl for ikke at overskride tidsgrænsen. Jeg har sagt til mine kursister at de skal være kritiske, og det har været givende at observere hvordan nogle af dem med stolthed i øjnene har gjort mig opmærksom på enkelte fejl. Det er jeg overbevist om gør dem mere opmærksomme på sprogets former.

🛠 Kernefunktioner og pædagogiske metoder

💬 Samtaletræning

Mål: Kommunikativ kompetence og selvtillid I denne øvelse trænes kursisten i at indgå i en simuleret dialog. Øvelsen egner sig især til analfabeter og ordblinde som har svært ved det skrevne sprog. De kan direkte indtale deres svar.

✍️ Skrivehjælp

Mål: Metalingvistisk bevidsthed "Skrivehjælp" fungerer som en sokratisk tutor snarere end en korrekturmaskine.

📚 Træn grammatik

Mål: Stilladsering mod modultest-parathed Denne funktion tager afsæt i de velkendte udfyldningsopgaver fra modultests (f.eks. DU2, Modul 4).

💡 Pædagogiske højdepunkter

Grammatik – fra klodser til fulde tekster

For at gøre abstrakt dansk grammatik mere nærværende og lettere at forstå, er "Dagens Opgave" inddelt pædagogisk: Klodserne (sætningsdele), Strukturen (den hele sætning) og Sammenhængen (flere sætninger). Kursisten starter med de basale byggeklodser – som pronominer og verber – for derefter at lære at sætte dem korrekt ind i en samlet sætning. Til sidst trænes evnen til at binde sætningerne sammen, så de danner et flydende og meningsfuldt tekstflow.

28C77938-9E3D-427B-B61B-1F07014B6F5A.png

En visuel guide til sproget Den didaktiske progression fjerner forvirringen og giver et klart visuelt landkort over sprogets natur. Kursisterne oplever ikke grammatikken som en tilfældig samling regler, men som en rejse fra det lille præcise ord til det større, sammenhængende budskab. Denne tydelige struktur gør det nemt og trygt at navigere i opgaverne, fordi man altid kan se den røde tråd og formålet med det, man træner.

📈 Integration og Udvidelse

Dagens opgaver

For de teknologisk interessede brugere:

Appen er udviklet med værktøjet antigravity fra Google. Jeg kan ikke kode, så jeg koder ved hjælp af prompts. Hvis andre vil gøre mig kunsten efter, vil jeg blot sige held og lykke. De kommer til at skulle bruge hele weekender på at lave fejltestning, for AI spytter ikke bare en færdig app ud på 10 minutter. Desuden har jeg købt et abonnement på hurtig respons fra Gemini (modellen 2,5 flash), og eftersom jeg er betalende kunde, bedyrer Google at Gemini ikke bliver trænet på input fra brugeren.