Macedonia & Knosche (2011)
Macedonia, M., & Knosche, T. R. (2011). Body in mind: How gestures empower foreign language learning. Mind, Brain, and Education, 5 (4), 196–211.
Forsøg: Man forsøgte at lære elever 16 ord med italiensk fonotaks, audiovisuelt, samt 16 ord audiovisuelt med en symbolsk gestus. Der var bedre hukommelse forbundet med ord der havde en tilknyttet gestus.
Historisk baggrund
Virkningen af den handling kan have på indlæring af et ord, blev opdaget i 1980’erne, og blev kaldt enactment effect. (Engelkamp & Krumnacker, 1980) Senere studier har vist at gestus ved indlæring af nyt ord rodfæster ordet dybere i bevidstheden.
Gestus og indlæring af fremmedsprog
Undersøgelsen viste at grammatiske kategorier huskes i denne rækkefølge Navneord / verber / abstrakte navneord / adverbier. Jo mere konkret et ord er, desto bedre huskes det.
Selv ved indlæring af adverbier med gestus kunne man måle en effekt. Altså på trods af at der er minimalt med kropslige associationer og forbindelser til sensormotoriske netværksdomæner.
Forbindelsen mellem hukommelse og konkrethed af ord kategori hviler på teorier om Embodied cognition hypothesis. Ifølge sådanne teorier indgår kognition i et samspil mellem perception og aktion.
Årsagen til at ordene huskes når de kombineres med gestus, også adverbier, er ifølge forfatterne at gestus …
- styrker forbindelserne til embodied træk i ordene der er indeholdt i den semantiske kerne.
- og kan danne en embodied repræsentation, hvor der måske ikke oprindeligt er nogen i det semantiske kerneområde. For eksempel i adverbier, og til trods for det medvirker gestikken til at danne motoriske spor. Det mangler man stadig at kunne verificere ved neuroundersøgrlse