Korrigerende feedback

Pædagogiske ideer

1. Recasts:

   • I undervisningskonteksten kan recasts formuleres således, at de lyder som en naturlig fortsættelse af samtalen. For eksempel, hvis en elev siger "She go to school yesterday," kan læreren eller en anden elev recaste dette ved at sige, "Oh, she went to school yesterday?" Dette form af recast genindfører den korrekte form af verbet uden at fremhæve fejlen direkte, hvilket skaber en mere naturlig samtaleflow.

2. Prompts:

   • Prompts kan designes til at fremme selvrettelse på en støttende måde. For eksempel, hvis en elev laver en fejl, kunne en prompt være en simpel gentagelse med et spørgsmålstonemål: "She go?" Dette signalerer, at noget mangler eller behøver at blive rettet, uden at peg direkte på fejlen. Eleven opfordres hermed til at tænke over sin egen udtalelse og finde fejlen selv.

3. Metalinguistic feedback:

   • Denne type feedback involverer kommentarer eller spørgsmål, der peger på arten af fejlen uden at rette den direkte. For eksempel kan en lærer sige, "Kan du finde en anden tid i din sætning?" når en elev bruger forkert verbaltid. Dette hjælper eleverne med at fokusere på sproglige aspekter ved deres udtalelser og overveje, hvad der skal forbedres.

4. Clarification requests:

   • En anden strategi er at bruge clarification requests, som beder eleven om at præcisere, hvad de har sagt, fx ved at sige, "Kan du sige det en gang til?" eller "Hvad mener du med, at hun 'go' i går?" Disse anmodninger er naturlige i mange samtalekontekster og kan opmuntre elever til at genoverveje og korrigere deres sprogbrug selv.

5. Elicitation:

   • Man korrigerer ved at gentage sætningen, men så holde en pause hvor kursisten har lavet en fejl. Derved lægger man op til at kursisten skal udfylde det “tomme” hul.