Konstruktivisme og kognitions psykologi

Pædagogik

Konstruktivisme som læringssyn hviler på en antagelse om at læring sker ved at individet aktivt konstruerer viden frem for at modtage den pasivt. Tidligere erfaringer og forståelser er de byggestene viden består af – viden er ikke bare noget der “overføres” fra lærer til elev.

Historisk og teoretisk baggrund:

1. Jean Piaget (1896–1980)

• Udviklede kognitiv konstruktivisme.

• Børn udvikler forståelse gennem stadier og konstruerer viden aktivt ved at assimilere ny information til eksisterende skemaer og accommodere dem, når informationen ikke passer ind.

• Fokus: Den indre, kognitive udvikling.

2. Lev Vygotsky (1896–1934)

• Udviklede sociokulturel konstruktivisme.

• Læring sker i sociale sammenhænge, især i den nærmeste udviklingszone (ZPD), hvor eleven kan lære med støtte (stilladsering).

• Fokus: dialog, kultur, sprog og interaktion som grundlag for læring.

Konstruktivisme i praksis betyder:

• At viden ikke er en færdig vare, man bare kan “overlevere”.

• At læring kræver aktiv deltagelse, refleksion og forhandling af mening.

• At underviseren fungerer som facilitator, ikke som “vidensmaskine”.

• At misforståelser og forforståelser er nøgler til udvikling, ikke fejl, der skal elimineres.

Her en liste over centrale værker jeg er i gang med at læse, og som jeg lavet notater til.

Litteratur

• Agarwal og Bain (2019)
• Lang (2019)
• Brown (2014)
• Brookfield (2015)
• Ritchhart, Church & Morrison, 2011

Du kan læse en opsummering af hovedideerne her:

1. Retrieval Practice og Effortful Retrieval

• Centralt i: Agarwal & Bain (2019) og Brown et al. (2014).

• Teoretisk forankring: Kognitiv psykologi.

• Pædagogisk praksis: Elever lærer mere effektivt, når de regelmæssigt henter information frem fra hukommelsen. Dette forbindes med begreber som testeffekten og desirable difficulties (ønskværdige vanskeligheder).

2. Desirable Difficulties (Ønskværdige vanskeligheder)

• Centralt i: Brown (2014).

• Læring sker mere effektivt, når den kræver anstrengelse. Det kan være gennem variation i opgaver, fordeling af læring over tid (spaced practice) og inkorporering af test.

3. Metakognitiv læring

• Centralt i: Lang (2019) og Brookfield (2015).

• Fokus på at gøre læring synlig og reflekteret, fx gennem selvvurdering, spørgsmål og stilladsering. Elever skal blive bevidste om deres egne tankeprocesser.

4. Synlig tænkning (Visible Thinking)

• Centralt i: Making Thinking Visible (Ritchhart, Church & Morrison, 2011).

• Hører til progressiv pædagogik og kognitivt orienteret didaktik.

• Brugen af thinking routines og visuelle værktøjer til at gøre tankeprocesser eksplicitte og fælles i klasseværelset.

5. Refleksiv praksis og kritisk pædagogik

• Centralt i: Brookfield (2015).

• Fokus på den reflekterende underviser og frigørende læring (inspireret af bl.a. Freire).

• Underviseren skal forholde sig kritisk til sin egen undervisning og søge feedback fra flere kilder (bl.a. “the autobiographical lens” og “the student lens”).

Didaktiske principper og metoder:

• Aktiv læring

• Formativ evaluering

• Feedbackkultur

• Problembaseret læring (PBL)

• Inquiry-based learning

• Undervisningsdesign med retrieval, interleaving og spacing