Flowcharts i udtaleundervisning
Inspireret af artiklen McDonald (1980), som har fokus på en lineær og inkremental sprogproduktion, pilottester jeg i øjeblikket om brug af flowcharts i udtaleundervisning har bedre effekt end almindelige skemaer. På trods af at der er gået mere end 40 år siden publiceringen, bliver hovedkonklusionerne i McDonald (1980) stadig fulgt inden for NLP (Neuro Language Processing).
Eksempel på et flowchart jeg bruger:
Eksempel på et almindeligt skema med samme oplysninger:
Metode: På sigt ønsker jeg et samarbejde med en sproglærer som gør brug af almindelige skemaer i sin undervisning. I en prætest, hvor kursister skal læse en lille historie, vil jeg ved hjælp af tale- til tekstteknologi måle kursisternes forståelighed og sammenligne det med en posttest. Den afhængige variabel bliver antal ord som bliver korrekt gengivet som i oplægget. Jeg vil altså måle på forståelighed og ikke fonetisk præcision.
Argumentation for flowcharts: Jeg er dog godt klar over at resultaterne inden for nyere neurolingvistik taler imod en lineær sprogproduktion, for undersøgelser har vist at hjernens sprogprocesser er langt mere komplekse og indgår i distribuerede og overlappende netværk. Men mit mål er ikke at gøre brug af en model der 1:1 svarer til hjernens sprogproduktion. Selv en tilpasset model kan være virkningsfuld. Det kender man fra NPL, som søger at efterligne hjernens måde at processere sprog på. I NPL benyttes en lineær-tids model for sprogproduktion, hvor beskeden realiseres inkrementelt.
Desuden har mine flowcharts en vis lighed med de analytiske redskaber som fonetikere og logopæder gør brug af til at analysere udtale - nær det drejer sig om artikulatoriske beslutninger.
• Starter lydsekvensen med en bestemt konsonant?
• Findes konsonanten i onset, coda eller nucleus?
• Er det en stemt eller ustemt lyd?
• Hvor i munden formes den (dental, velar, glottal)?
Der er modeller som Levelts model for taleproduktion, som viser at vi arbejder i trin (konceptualisering → lemma → fonologisk form → artikulation) .
Artiklerne Levelts (1983) og Levelts (1987) giver en forestilling om at taleproduktionen kan forståes som en trinvis process der løbende involverer overvågning og korrektion. Det understøtter ideen om at tale produceres i trin over tid.
I nyere undersøgelser, nu mere end 30 år senere, danner dette teoretiske grundlag stadig afsæt i forskning i dette emne.
Mine flowchart er altså ikke i overensstemmelse med den neurokognitive virkelighed med parallelle og distribuerede netværk, men de passer med en analytisk forståelse af fonemstruktur.
Kilder:
Levelt, Willem J. M. ; Schriefers, Herbert; Kempen, Gerard (1987) Stages of lexical access. Natural Language Generation, s.395-404
Levelt, Willem J. M. (1983) Monitoring and self-repair in speech Cognition. Cognition, Vol.14 (1), s. 41-104 AMSTERDAM: Elsevier B.
McDonald, David D (1980) A linear-time Model of Language production: Some psychological implications (Extended abstract) MIT artificial intelligence laboratory, Cambridge, Massachusets