Baills (2021)

Florence Baills, USING THE HANDS
TO EMBODY PROSODY
BOOSTS PHONOLOGICAL LEARNING IN A FOREIGN LANGUAGE, TESI DOCTORAL UPF / 2021,

Håndgestus og læring

Embodied cognition hypothesis

Teoretisk grundlag

  1. Embodied Cognition Hypothesis
    Computationel theory of the mind hævder at sindets processer er adskilt fra det sensoriske og motoriske apparat - Embodied Cognition Hypothesis modsiger det dualistiske og kartesianske synspunkt at sindet er afskilt fra kroppen. Der foregår en syntese, et samarbejde.
  2. En hovedtanke er at man ved at bruge kroppen mindsker den kognitive belastning af indlæring af nye ting
    1. elementer
    2. Reenactment: Simulation af sensormotiske I introspection at tidligere erfaringer

Forsøg
Ikonikske gestus har haft effekt på tilegnelsen af matematiske begreber (tanken om at gestus kan virke som semiotiske tegn, side 34)

Andre typer gestus (side 42)

  1. Organiserende gestus (klasseværelse-management)
  2. Evaluerende gestus (give udtryk for annerkendelse)
  3. Informationsgestus (som giver lingvistiske information i forbindelse instruktioner)

Specifikke informationsgestus (side 43 )

  1. Gestus der koder for grammatisk information (man tegner en imaginær linje der repræsenterer en tidslinje)
  2. Gestus der koder for leksikalsk information (man henleder opmærksomheden på noget konkret eller abstrakt)
  3. Gestus der koder for fonetisk eller fonologisk information (Man hæver hånden for at angive en hævning af intonationen, eller danner en cirkel med tomme og ringfinger for at illustrere runding af munden)

Disse informationsgestus kaldes ifølge McNiels terminologi for referentielle gestus (side 43)

Indlæring
Fonologisk læring på et fremmed sprog - forskellige modeller (s. 55-56)
Fleges model (Fleges Speech Learning Model, SLM) sagde i begyndelsen at det er lettere at lære fremmede lyde end at lære lyde der minder om dem man kan producere. Modellen forudsiger:

  1. Det er vigtigt at man fremhæver de træk, hvorved lyden adskiller sig fra andre. Lyden skal med andre ord være fremtrædende nok.
  2. Det har også betydning at lyden ofte bliver gentaget

Ny revideret udgave af modellen siger at korrelationen mellem perception af tale og produktion ikke er kausal men bi-direktional. Man har foretaget hjernescanninger der viser at det er de samme hjerneområder der aktiveres ved både perception og produktion. Kunne der være en forbindelse til de kombinatoriske noder i Lemma-stadiet som indeholder information som både procedurerne for perception og procedurerne for produktion trækker på når det gælder syntaks?

Best’s Perceptual Assimilation Model (PAM)
En kursist sammenligner L2 lyde med L1 og sammenligner på et continuum i mindre og højere grad med L1. Pointen at kursisten lægger mærke til kontraster. Modellen laver hyperteser om perception.

Kuhl’s Native Language Magnet Theory
Fonetiske prototyper i L1 virker som magneter og gør det vanskeligt at høre forskel på lyde på L2 der ligner lyde på L1. Det er denne mekanisme der sørger for at de fonetiske kategorier er stabile hos voksne når de blive udsat for et fremmed sprog.

The Second Language Linguistic Perception Model
En komputional model der også peger på at kursister i begyndelsen vil registrere de lyde der forekommer på L2.

L2 Fonologisk bevidsthed
Dette fænomen baserer sig på Richards Schmidts 'noticing hypothesis', En teori om opmærksomhed. Der er tre trin i denne process.

  1. Perception (en ubevidst tilstand som ikke aktiverer læring)
  2. Bemærke noget (lørneren bliver bevidst om en sproglig form, leksikalsk, grammatisk eller fonologisk, som bliver lagret i langtidshukommelsen)
  3. Forståelse (en reorganisering, opdagelse af et generelt princip, eller en generel regel)
    Der er flere rapporter som peger på en positiv sammenhæng mellem sprogligopmærksomhed og udtale af bestemte træk på L2.

Forskel på lørnere (side 63)
Ifølge teorier for indlæringsparathed er der flere faktorer der kan spille ind, blandt andet at kunne udskille lyde fra hinanden, afkodning af fonemer og hukommelse. (jævnfør flere undersøgelser). Der er flere studier som knytter en stærk forbindelse mellem hukommelse og indlæring af fonologiske træk på L2 (Se følgende undersøgelser) Musiske evner har også haft en positiv effekt.

Undervisning
Relevansen af undervisning i udtale bliver understreget af flere undersøgelser som viser at forståeligheden falder betragteligt under visse niveauer, de såkaldte forståelsestærskler.

Skal man koncentrere sig om suprasegmentale træk, eller segmenter? Forskning viser at begge dele skal vises opmærksomhed, og man skal især tænke over den interaktion der er mellem dem.

Typer af undervisning (side 75)

Der er både implicit metode, her forstår man at en lærer fortæller hvordan udtalen realiseres og eleven efterligner, samt explicit undervisning, hvor man forstår brug af redskaber som det internationale fonetiske alfabet eller transskriptioner. Nogle undersøgelser peger på effekt af både implicit og eksplicit undervisning. Men for alles lærestille er at forudsætningen er at eleven viser opmærksomhed efter schmidt (2001). Følgende aktiviteter nævnes explicit forklaring, recaste, metalingvistisk viden, feedback. I et klasseværelse bør eleverne have henledt deres opmærksomhed på forskellen mellem L1 og L2, med udgangspunkt i en formbaseret undervisning, og hvor eleverne får feedback på deres fejl.

Der er blevet udviklet en metode kaldet Contrastive Prosody Method (side 83), hvor der lægges vægt på intonation og tryk, og kursisterne får feedback når de begår fejl. Denne metode blev testet op imod almindelig segmental træning.

Rytme, musik og udtale
En forsker udviklede en metode til at lære engelsk intonation og suprasegmentale træk ved brug af rap-tekster og musik. Fischler, J. (2009). The rap on stress: Teaching stress patterns to
English language learners through rap music. MInneTESOL
Journal, 26, 1–23.

Andre har brugt sang:
Good, A. J., Russo, F. A., & Sullivan, J. (2015). The efficacy of
singing in foreign-language learning. Psychology of Music, 43 (5), 627–640.

Ludke, K. M. (2018). Singing and arts activities in support of
foreign language learning: An exploratory study. Innovation
in Language Learning andTeaching, 12 (4), 371–386.

Ludke, K. M., Ferreira, F., & Overy, K. (2014). Singing can
facilitate foreign language learning. Memory & Cognition,
42 (1),
41–52.

Gestus og udtale i fremmedsprogsundervisningen (side 87)

Typer af lærerens brug af kroppen

  1. Hele kroppen til at markere tryk på ord
  2. Dele af kroppen, nikke med hovedet til at markere stavelser, og fingrene til at angive rytmen, eller horisontale bevægelser af hånden til at give oplysninger om intonation.

Metoder

  1. Den verbotonale metode. Først udviklet til at imødegå handicap i forbindelse med hørenedsættelse. Teknikken er senere blevet overført på undervisning i fremmedsprog. Ifølge teorien har kursister også besvær med at høre lyde på L2, som kan sammenlignes med hørenedsættelse. Det antages at en lørner sammeligner en lyd på L2 med lyde på sit eget sprog. Den grundlæggende teori er at perception går forud for produktion. Der lægges stor vægt på prosodiske træk. Og det antages at gestus og artikulatorerne i munden er afhængige af hinanden, fordi begge er bevægelser. En fundamental antagelse er at "al lyd er et resultat af bevægelse". Man forestiller sig at der er lyse og mørke konsonanter, og at markeret konsonant kan vises ved at man hæver hovedet og knytter nævnerne i opadgående bevægelse - ikke blevet testet eksperimentelt

Gestus og indlæring af enkelte segmenter
Hoetjes, M., van Maastricht, L., & van der Heijden, L. (2019).
Gestural training benefits L2 phoneme acquisition : Findings from a production and perception perspective. Proceedings of the 6th Gesture and Speech in Interaction Conference(pp. 50-55). Paderborn, Germany.

Xi, X., Li, P., Baills, F. & Prieto, P. (2020). Hand gestures facilitate
the acquisition of novel phonemic contrasts when they appropriately mimic target phonetic features. Journal of Speech, Language, and Hearing Research, 63 , 3571–3585

Li, P., Baills, F. & Prieto, P. (2020). Observing and producing durational hand gestures facilitates the pronunciation of novel vowel-length contrasts. Studies in Second Language Acquisition, 42 (5),
1015–1039
.